Implementering af grøn bioraffinering
Projektet har til formål at skaffe højkvalitetsprotein til de danske økologiske fjerkræproducenter. Det sker ved at udvikle anlægskoncepter for grønne bioraffinaderier i Danmark med tilhørende økonomisk kalkule for etablering og drift, så danske aktører kan etablere anlæg og levere grønt protein til erstatning for bl.a. importeret soja og dermed styrke profilen af bl.a. økologisk fjerkræproduktion.
Koncepterne skal kunne tilpasses lokale forhold og ønsker, ligesom koncepterne dokumenteres ved konkre-te cases, og en forretningsmodel dokumenterer vilkår for rentabel drift.
Med udgangspunkt i resultater og erfaringer fra igangværende udviklingsprojekter inden for grøn bioraffinering (proteinudvinding fra græs) udvikles a) konkrete anlægsdesigns, b) overblik over tilgængeligheden af grønt til bioraffinering og placering af biogasanlæg, der kan samarbejdes med, c) økonomikalkule for etablering og drift af bioraffineringsanlæg, der verificeres i case-beregninger, hvorefter der d) beskrives en forretningsmodel.